Timeline

1700erne

1700

Bygning af Amalienborgs palæer

De fire næsten ens palæer på Amalienborg blev bygget af rige adelsfamilier i 1700-tallet.
1700

Den Florissante Periode blomstrer

I sidste fjerdedel af 1700-tallet blomstrede dansk søfart, og København udviklede sig til en international storhavn. Perioden kaldes Den Florissante Periode.
1700

Indførelse af gregoriansk kalender

I år 1700 blev den gregorianske kalender indført i Danmark, efter at Ole Rømer havde lavet forarbejdet til dette skifte. Denne kalenderreform skabte en mere præcis tidsregning.
1700

Ludvig Holberg opfordres til komedieskrivning

I 1700-tallet blev dansk-norske Ludvig Holberg (1684-1754) opfordret til at skrive komedier til teateret, hvilket resulterede i 25 komedier, hvor han gør grin med borgere, bønder og adelsfolk. Han var den første, der skrev komedier på dansk, og disse opføres stadig ofte på danske scener.
1700

Oplysningstiden i Europa

Oplysningstiden i 1700-tallets Europa var en periode præget af store forandringer. Den fokuserede på oplysning, tolerance og kritisk tænkning, som skulle føre til, at befolkningen blev friere og bedre. Fornuften skulle give den enkelte frihed. Disse tanker nåede også til Danmark, hvor det voksende borgerskab i byerne krævede del i magten og begyndte at angribe enevælden.
1700

Oprettelse af flere skoler i 1700-tallet

I 1700-tallet blev der oprettet en del skoler i Danmark. Fra slutningen af århundredet blev seminarier dannet med ansvaret for at uddanne lærere.
1721

Missionærer til Grønland

Fra 1721 ankom kristne missionærer, som blev støttet af den danske konge, til Grønland. Den første missionær var Hans Egede, og målet var både at kristne den grønlandske befolkning og sælge varer som sælskind, spæk og hvalkød.
1721

Slut på svenskekrigene

Afslutningen på svenskekrigene, en række af konflikter mellem Danmark-Norge og Sverige om magt i Norden, der varede fra 1563 til 1721.
1723

Premiere på Erasmus Montanus

I 1723 blev en af Holbergs mest opførte komedier, 'Erasmus Montanus', præsenteret. Stykket handler om studenten Rasmus, der praler af sin latinske lærdom. Det markerede et betydningsfuldt bidrag til dansk teaterkultur.
1725-1728

Vitus Bering leder russisk ekspedition

I 1725 blev den danske søofficer Vitus Bering udvalgt af zar Peter den Store til at lede en russisk ekspedition for at udforske, om Asien og Nordamerika var landfast. Hans ekspedition bekræftede i 1728, at de to kontinenter er adskilt af Beringstrædet.
1728

Grundlæggelsen af kolonien Godthåb

I 1728 grundlagde Hans Egede kolonien Godthåb, som i dag er hovedstad i Grønland, kendt som Nuuk på grønlandsk.
1733

Indførelse af stavnsbåndet

I 1733 indførte kongen stavnsbåndet for at sikre stabil arbejdskraft på godserne. Stavnsbåndet betød, at bønder skulle blive på det gods, hvor de var født, indtil de var 40 år. Dette sikrede godsejerne arbejdskraft, og de skulle til gengæld stille nogle bønder som soldater til hæren.
1734

Guldfund af guldhornene i 1734

I 1734 blev et endnu et guldfund af guldhorn fra Gallehus i Sønderjylland gjort, ligesom det første fund i 1639. Stammer fra omkring 400 e.Kr., stjålet og omsmeltet i 1802.
1743

Hammershus forladt

I 1743 blev Hammershus forladt, da opfindelsen af kanoner gjorde den mindre relevant. Den blev herefter brugt som stenbrud af lokalbefolkningen.
1746

Frederik 5. regeringsperiode start

Under Frederik 5. (1746-66) blev der gjort væsentlige fremskridt inden for kunst, bl.a. med grundlæggelsen af Det Kongelige Danske Kunstakademi.
1760

Københavns arkitekturpræg begynder

Mellem 1760-1860 blev mange eksklusive ejendomme opført i København, inspireret af græsk og romersk arkitektur, hvilket kom til at præge bybilledet.
1771

Rytterstatuen af Frederik 5.

I 1771 blev Jacques-François-Joseph Salys rytterstatue af Frederik 5. opført midt på Amalienborg Slotsplads. Den betragtes som en af Europas smukkeste rytterstatuer.
1788

Ophævelse af stavnsbåndet

Frihedsstøtten i København markerer stavnsbåndets ophævelse i 1788. Ophævelsen betød, at fæstebønder kunne vælge at blive på eller flytte fra godset, de hørte til. Reformerne gav bønderne mulighed for selv at eje jord, da godsejerne ofte solgte jorden til dem, der tidligere havde lejet den.
1792

Napoleonskrigene starter

Napoleonskrigene begyndte i 1792 som følge af Den Franske Revolution i 1789. Danmark var først neutral under krigene.
1794

Christiansborg brænder og Amalienborg købes

I 1794 brændte Christiansborg, og kongefamilien stod uden sted at bo. De købte derfor Amalienborg, som blev deres hovedresidens.
1795

Lukning af Skagens kirke

I 1795 måtte man lukke kirken syd for Skagen, fordi den blev begravet af sand, der blæste ind. Tilbage står kun tårnet som monument over naturens kræfter.

1800erne

1800

Fremvækst af arbejderklasse

I slutningen af 1800-tallet under industrialiseringen opstod en større arbejderklasse i byerne. Arbejderne organiserede sig i fagforeninger for at kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår. Dette markerede en vigtig udvikling i den danske arbejdsmarkedsmodel.
1800

Friskoler i Danmark fra 1800-tallet

Danmark har en tradition for friskoler, der går tilbage til midten af 1800-tallet. Friskolerne ejes af foreninger og får et kommunalt tilskud, mens forældrene betaler en mindre del.
1800

Guldalderens begyndelse

Den første halvdel af 1800-tallet er kendt som Guldalderen i dansk kultur, kunst og videnskab, kendetegnet ved bidrag fra internationalt kendte danske personer som H.C. Andersen og Søren Kierkegaard.
1800

Interesseorganisationernes oprindelse i Danmark

Interesseorganisationer opstod samtidig med de politiske partier i slutningen af 1800-tallet. De spillede en aktiv rolle i det politiske liv, med arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og landboforeninger fokuseret på medlemmernes interesser.
1800

Populær brug af Dannebrog

Fra midten af 1800-tallet blev det populært i befolkningen at flage med Dannebrog ved festlige lejligheder.
1801

Slaget på Reden

I 1801 angreb og besejrede den britiske flåde den danske flåde i slaget på Reden. Slaget fandt sted i farvandet lige uden for Københavns havn.
1803

Forbud mod slavehandel

Slavehandelen blev forbudt fra 1803, men frem til 1848 var det stadigvæk tilladt at holde slaver på de Dansk Vestindiske Øer.
1805

Aladdin af Adam Oehlenschläger

I 1805 skrev Adam Oehlenschläger eventyrspillet 'Aladdin eller Den Forunderlige Lampe', inspireret af 1001 Nats Eventyr. Stykket blev en romantisk skildring, der fandt sted i mellemøstlige omgivelser, men også beskrev typer fra datidens København.
1805

H.C. Andersens fødsel

H.C. Andersen blev sandsynligvis født i 1805 i det lille, gule hus fra 1799, beliggende ved indgangen til det nye H.C. Andersen-museum i Odense.
1807

Københavns Bombardement

I 1807 bombarderede briterne København og erobrede hele den danske flåde. Begivenheden kaldes Københavns Bombardement.
1809

Svensk styre af Finland ophører

Sverige stoppede med at styre Finland i 1809, efter mange århundreder med svensk indflydelse på finsk sprog og kultur.

1810erne

1811

Opførelse af Vor Frue Kirke

Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, blev tegnet af C.F. Hansen og opført i årene 1811-1829. Dens design kombinerer elementer af romersk tempel og græsk tempelfront.
1814

Jødiske Frihedsbrev

I 1814 blev jøderne næsten ligestillet med andre danskere gennem det såkaldte 'Jødiske Frihedsbrev'.
1814

Norge adskilles fra Danmark

I 1814 mistede Danmark Norge, en vigtig begivenhed i dansk historie, der medførte, at landet blev en småstat. Denne ændring bidrog til dannelsen af en ensartet dansk befolkning, som talte samme sprog, og skabte en stærkere national identitetsfølelse.
1814

Skoleloven i 1814 etableres

I 1814 kom grundlaget for den danske folkeskole med skoleloven, som fastlagde ens regler for undervisning i hele landet.
1816

Færøerne bliver et dansk amt

I 1816 blev Færøerne et dansk amt under den danske krone.
1819

Oehlenschläger skriver nationalsang

Adam Oehlenschläger skrev teksten til Danmarks anden nationalsang 'Der er et yndigt land' i 1819, hvortil Hans Ernst Krøyer komponerede musikken i 1835.

1820erne

1820

H. C. Ørsted og elektromagnetisme

I 1820 opdagede den danske fysiker H. C. Ørsted, at elektrisk strøm kan fremkalde magnetisme, hvilket grundlagde de teknologiske anvendelser af elektricitet i samfundet. Ørsted bidrog også til at standardisere danske ord for videnskabelige begreber.
1828

Elverhøi med musik af Kuhlau

Friedrich Kuhlau skrev musik til det nationalromantiske festspil Elverhøi i 1828. Musikken inkluderede elementer til Johannes Ewalds 'Kong Christian stod ved højen mast', en af Danmarks nationalsange.

1830erne

1832

Grundtvigs syn på kristendommen

Grundtvig formulerede sit syn på kristendommen i 1832 med udtrykket 'Menneske først – kristen så', hvilket er typisk for hans udogmatiske kristendomsopfattelse og hans indflydelse på dansk kirkeliv.
1835

Krøyer komponerer musik

I 1835 komponerede Hans Ernst Krøyer musikken til 'Der er et yndigt land', som blev skrevet af Adam Oehlenschläger og blev en af Danmarks nationalsange.
1836

Premiere på Sylfiden af Bournonville

I 1836 blev August Bournonvilles version af balletten 'Sylfiden' opført første gang. Balletten, der handler om en skotsk mand, James, som løber bort med en sylfide på sin bryllupsdag, er en af de ældste overleverede balletter og har haft stor international betydning.

1840'erne

1843

Søren Kierkegaard og 'Enten – Eller'

Den danske filosof Søren Kierkegaard udgav i 1843 værket 'Enten – Eller', som er et af hans mest betydningsfulde inden for filosofi, teologi og eksistentialisme.
1843

Tivoli åbnede

Da Tivoli åbnede i 1843, blev der skabt en forlystelsespark, der i dag er kendt i store dele af udlandet. Tivoli er Danmarks mest besøgte turistattraktion og er kendt for sin eksotiske arkitektur, historiske bygninger, haver og forlystelser.
1844

Åbning af den første højskole

Den første grundtvigske højskole blev åbnet i 1844 i Rødding i Sønderjylland. Højskolen henvendte sig til unge mænd og kvinder fra landbomiljøet og sigtede mod at vække elevers interesse og livsmod.
1847

Første jernbane i Danmark

Den første jernbane inden for Danmarks nuværende grænser åbnede i 1847 og kørte mellem København og Roskilde.
1848

Afslutning på slaveri i kolonier

Frem til 1848 var det tilladt at holde slaver på de Dansk Vestindiske Øer, selvom slavehandelen blev forbudt i 1803.
1848

Thorvaldsens Museum åbner

Thorvaldsens Museum åbnede i 1848 som Danmarks første museumsbygning, tilgængelig for offentligheden, med udstilling af Bertel Thorvaldsens skulpturer og hans samling af malerier og kunstgenstande fra antikken.
1848

Kongen erklærer sig som konstitutionel

I marts 1848 krævede borgerskabet i København, at kong Frederik 7. skulle indføre en fri forfatning. Presset af den ophidsede folkestemning erklærede kongen sig som konstitutionel konge og ophævede den enevældige statsform.
1848

Den grundlovsgivende Rigsforsamling

I 1848 blev der sammensat en grundlovgivende Rigsforsamling for at udarbejde Danmarks Riges Grundlov.
1848

Afslag fører til borgerkrig

I 1848 fik Slesvig og Holsten afslag på deres krav om en selvstændig fri forfatning for Slesvig og Holsten. Afslaget førte til borgerkrig mellem slesvigske og holstenske oprørere på den ene side og Danmark på den anden side.
1848-1850

Den 1. Slesvigske Krig (Treårskrigen)

I 1848 fik Slesvig og Holsten afslag på deres krav om en selvstændig fri forfatning for Slesvig og Holsten. Afslaget førte til borgerkrig mellem slesvigske og holstenske oprørere på den ene side og Danmark på den anden side. Mellem 1848 og 1850 fandt der en borgerkrig sted mellem kongeriget Danmark og tysksindede oprørere i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Denne krig var resultatet af stigende nationalbevidsthed og spændinger mellem danske og tyske identiteter i det danske rige. Krigen endte med dansk sejr, men konflikten blev ikke fuldstændigt løst. Treårskrigen i perioden 1848-50 kaldes også Den 1. Slesvigske Krig, og den inkluderede afgørende slag som dem ved Fredericia og Isted.
5 Juni 1849

Danmarks første demokratiske grundlov

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første frie forfatning, Danmarks Riges Grundlov. Med grundloven fik Danmark et parlament med to lovgivende forsamlinger, Folketinget og Landstinget, der samlet blev kaldt Rigsdagen. N.F.S. Grundtvig spillede en vigtig rolle i Den grundlovsgivende Rigsforsamling, der udformede Danmarks første demokratiske grundlov, som trådte i kraft 5. juni 1849. Hans indsats sikrede, at den danske kirke ikke blev en statskirke men forblev en folkekirke, hvilket afspejler hans tanker om folkelighed. På dette tidspunkt fandtes der ikke politiske partier, som de kendes i dag. Grundloven krævede, at et medlem af Rigsdagen skulle tjene hele folket uden at være bundet af særinteresser. Over tid førte udviklingen af folkestyret til fremkomsten af politiske interessegrupper og partier. Grundlovens vedtagelse betød, at kongens magt blev delt med folkevalgte repræsentanter. Kongeloven fungerede som grundlag for enevældig magt i Danmark indtil den første demokratiske grundlov blev indført i 1849.
1849

Grundloven indfører tredeling af magten

Tredelingen af statens magt i lovgivende, udøvende og dømmende magt blev indført med grundloven i 1849, der ophævede kongens enevældige magt.
1849

Religionsfrihed indført i grundloven

Religionsfrihed blev indskrevet i den danske grundlov i 1849 som en af de grundlæggende frihedsrettigheder. Dette sikrede, at borgerne havde ret til at forene sig i trossamfund og dyrke deres tro på den måde, de ønskede.
1849

Indførelse af Rigsretten

Rigsretten blev indført med den første grundlov i 1849. Siden da har der kun været rejst seks rigsretssager mod ministre.
1849

Færøerne under grundloven

Færøerne kom under den danske grundlov i 1849, hvilket indebar flere rettigheder under det danske styre.
Juli 1849

Slag ved Fredericia

I 1849 udkæmpede Danmark og slesvig-holstenerne en række slag, herunder et ved Fredericia i juli, hvor den danske hær sejrede.

1850s

1850

Drivhuseffekten opdaget

For over 100 år siden blev drivhuseffekten opdaget. Dengang troede man, det ville tage tusinder af år før det blev et problem, men det kom til at gå meget hurtigere.
1850

Rusland presser Tyske Forbund

I 1850 blev Det Tyske Forbund og Preussen presset af Rusland til at trække deres hjælpetropper ud af konflikten, hvilket førte til en række danske sejre, blandt andet ved Isted i juli 1850.
Juli 1850

Slaget ved Isted

Slaget ved Isted i juli 1850 var det blodigste slag under krigen med tusindvis af døde og sårede, hvilket resulterede i, at de to hertugdømmer fortsat skulle indgå i den danske helstat.
1851

Mathilde Fibigers debutroman

Forfatteren Mathilde Fibiger udgav romanen 'Clara Raphael. Tolv Breve' i 1851, der satte gang i debatten om kvinders frigørelse og inspirerede kvindebevægelsen i Danmark.
1857

Ophævelse af Øresundstold

Øresundstolden, en vigtig indtægtskilde for den danske konge og stat, blev ophævet i 1857.
1858-1863

Københavns Kommunehospital opføres

Københavns Kommunehospital blev bygget mellem 1858 og 1863 og var et af Danmarks første moderne sygehuse. Dette hospital repræsenterede en væsentlig udvikling i det danske sundhedsvæsen og i opbygningen af sundhedspleje for borgere.

1860'erne

1863

Glücksborg-slægten overtager tronen

I 1863 overtog Glücksborg-slægten den danske trone fra Oldenborg-slægten.
1863

Danmark vedtager ny forfatning

I 1863 vedtog den danske rigsdag presset af folkestemningen en ny fælles forfatning for både Danmark og Slesvig, men ikke for Holsten. De tyske stater opfattede denne forfatning som et brud på en tidligere aftale.
februar 1864

Den 2. Slesvigske Krig starter

I februar 1864 erklærede Preussen og Østrig krig mod Danmark, kendt som Den 2. Slesvigske Krig. Krigen startede, efter at Danmark havde vedtaget en ny forfatning for Danmark og Slesvig.
februar 1864

Dansk tilbagetrækning fra Dannevirke

I februar 1864 måtte den danske hær evakueres i al hast fra Dannevirke, et gammelt forsvarsanlæg, da de fjendtlige styrker var i overtal.
18. april 1864

Nederlag ved Dybbøl

Den 18. april 1864 angreb preusserne Dybbøl efter et langvarigt bombardement, og de danske styrker led nederlag. Dette var en del af Den 2. Slesvigske Krig.
juni 1864

Jylland og Als besat

I slutningen af juni 1864 blev Jylland og øen Als besat af preussiske styrker, hvilket førte til, at Danmark indså, at krigen var tabt.
1864

Tabet af Slesvig og Holsten

Efter nederlaget i 1864 måtte Danmark afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og Østrig, hvilket var en stor katastrofe for landet. Denne begivenhed, kendt som den 2. Slesvigske Krig, opstod som følge af fortsatte nationale spændinger mellem Danmark og tyske styrker, hvilket resulterede i en tysk sejr og Danmarks tab af hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

Dette nederlag cementerede Danmarks status som en småstat og førte til, at dansk-sindede slesvigere syd for den nuværende grænse blev tyske statsborgere. Mange af disse deltog senere i tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig. Trods tabet styrkede denne periode den nationale sammenhængskraft og havde en stor påvirkning på Grundtvigs ideer om national identitet.
1866

Grundlovsændring 1866

I 1866 blev grundloven ændret, hvilket indebar et demokratisk tilbageskridt. Kongen og de med de højeste indtægter fik ret til at vælge det meste af Landstinget, mens bredere stemmeret blev fastholdt i Folketinget. Denne ændring var en af de få, der er blevet foretaget siden grundlovens første udgivelse.
1868

Udvandring af danskere til USA

Særligt i årene 1868-1914 udvandrede over 300.000 danskere til USA. Dette skete af forskellige årsager, herunder økonomiske muligheder og sociale forhold.

1870'erne

1870

Forfatningskampen og partistiftelse

I 1870-erne blev den politiske strid mellem højre- og venstrekræfter i Rigsdagen intensiveret, hvilket førte til stiftelsen af de politiske partier Højre og Venstre.
1870

Industrialiseringen i Danmark begynder

Fra 1870’erne voksede industri og håndværk hurtigt i Danmark, hvilket førte til urbanisering, hvor befolkningen flyttede fra land til byer, der voksede i størrelse. Landbrugsvarer udgjorde stadig en stor del af Danmarks eksport, men der skete en fremgang i animalsk produktion gennem andelsforeningers mejerier og slagterier.
1870

Skift i dansk landbrugsproduktion

Fra midten af 1870'erne skiftede danske landmænd fra korn til animalsk produktion på grund af faldende kornpriser. Denne omlægning blev muliggjort af dampskibes og jernbaners ankomst, der gjorde import af billigt korn fra USA og Østeuropa mulig.
1871

Bismarck danner Tysk Kejserrige

I 1871 samlede Bismarck de tyske stater i et stærkt kejserrige, hvilket gjorde Danmark til en småstat uden betydelig indflydelse i Europa.
1871

Dansk Kvindesamfund stiftes

Foreningen Dansk Kvindesamfund – Danmarks ældste kvindeorganisation – blev stiftet i 1871. Den var afgørende for, at der frem mod 1920’erne skete en række store fremskridt i kvinders rettigheder.
1871

Grundlæggelse af Den internationale Arbejderforening

I oktober 1871 blev 'Den internationale Arbejderforening for Danmark' grundlagt som en del af den internationale socialistiske bevægelse, der opfordrede til strejker og demonstrationer for bedre vilkår og højere løn til arbejderne.
1872

Slaget på Fælleden

Slaget på Fælleden fandt sted i maj 1872 og var et sammenstød mellem demonstrerende arbejdere og myndighederne i København, der endte i kampe mellem politi og soldater på den ene side og arbejdere på den anden.
1875

Estrup som regeringsleder

Godsejer J.B.S. Estrup fra partiet Højre blev Danmarks konseilspræsident, regeringsleder, i 1875 og ledede regeringen med kongens opbakning, selvom han var i mindretal i Folketinget.
1875

Kvinder får adgang til uddannelse

I 1875 fik kvinder adgang til at få en studentereksamen og til at komme på universitetet. Studentereksamen skulle dog tages ved private pigeskoler frem til 1903, hvor de offentlige gymnasier også blev åbnet for piger.
1875-1910

Skagen som mødested for malere

I perioden cirka 1875-1910 blev Skagen om sommeren et internationalt mødested for malere som Anna Ancher, Michael Ancher og P.S. Krøyer, der søgte nye motiver blandt fiskerne og det særlige lys.
1877

Grundlæggelse af N. Zahles Skole

Nathalie Zahle, en forkæmper for kvinders ret til uddannelse og selvstændighed, grundlagde 'N. Zahles Skole' i København i 1877.
1878

Socialdemokratiet bliver selvstændigt parti

Socialdemokratiet, der oprindeligt var en del af arbejderbevægelsen, blev et selvstændigt parti i 1878.

1880'erne

1880

Gifte kvinder får ejerskab over løn

I 1880 fik gifte kvinder ret til at hæve og bruge deres egen løn, hvilket markerede et vigtigt skridt mod økonomisk uafhængighed for kvinder.
1884

Første socialdemokrater i Folketinget

I 1884 blev de to første socialdemokrater valgt ind i Folketinget, markerende en politisk milepæl for arbejderbevægelsen.

1890'erne

1890

Starten af andelsbevægelsen

Den kooperative bevægelse, også kendt som 'The Co-operative Movement', opstod i England i 1840'erne. Denne bevægelse nåede Danmark senere og førte til dannelsen af den danske andelsbevægelse, hvor bønderne samarbejdede om produktion og indkøb.
1890-1914

Danmarks eksportboom til Storbritannien

I perioden fra 1890 til 1914 blev produkter fra den danske animalske produktion, som smør og bacon, Danmarks største eksportvarer. Over halvdelen af denne eksport blev aftaget af Storbritannien, hvilket var en betydelig faktor for økonomiens vækst.
1890

Starten på velfærdssamfundet i Danmark

De første skridt mod det moderne velfærdssamfund blev taget i 1890'erne, i en tid med store økonomiske og sociale forandringer. Landbruget blev omlagt, industrien voksede, og byerne blev større. Ændringerne medførte, at private sociale ordninger forsvandt, og staten begyndte i stigende grad at yde hjælp til borgere i nød.
1892

Sidste henrettelse i fredstid

Den sidste henrettelse for en forbrydelse, der blev begået i fredstid, fandt sted i 1892.
1893

Indførelse af statslige tilskud til sygekasser

Fra 1893 begyndte staten at give tilskud til sygekasser, hvilket var forsikringsordninger i forhold til sygdom. Dette gjorde det muligt for mennesker, som betalte et fast bidrag, at få dækket udgifterne ved lægebesøg og andre sundhedsydelser.
1894

Udgivelse af første Højskolesangbog

Siden 1894 er Højskolesangbogen udkommet i mange udgaver. Den indeholder talrige fædrelandssange og salmer, hvoraf flere er skrevet af Grundtvig.
1899

Indgåelsen af Septemberforliget

Septemberforliget blev indgået i 1899 mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Det anerkendte fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer som berettigede til at forhandle på deres medlemmers vegne.

Aftalen, kendt som 'Arbejdsmarkedets Grundlov', fastlægger løn- og arbejdsvilkår og indfører fredspligt. Forliget blev en grundsten i den danske arbejdsmarkedsmodel. I september 1899 endte en langvarig strid mellem arbejdsgivere og arbejdere med en historisk aftale, Septemberforliget, som stadig ligger til grund for den måde, man laver aftaler på det danske arbejdsmarked.

1900s

1900

De første film optaget i Danmark

Omkring år 1900 blev de første film optaget i Danmark. Det var reportager om samfundet.
1900

Fald i højskolebevægelsens betydning

Højskolebevægelsens betydning blev mindre i takt med industrialiseringen i løbet af 1900-tallet, hvor landbruget mistede betydning, og vandringen fra land til by tog fart.
1900

Vilhelm Hammershøis maleri 'Interiør fra Strandgade 30'

Vilhelm Hammershøis maleri 'Interiør fra Strandgade 30', fra 1900, skildrer lys og skygge i hjemmets rum og blev i 2023 solgt for 62,8 millioner danske kroner.
1900

Modernisering af Danmark

Slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var præget af en omfattende modernisering af det danske samfund, med industriel udvikling, stigende velstand og politiske reformer for en friere økonomi.
1900

Udviklingen af velfærdsstaten

I anden halvdel af 1900-tallet udviklede velfærdsstaten sig for alvor i Danmark. Det blev vigtigt at styrke kulturlivet, videnskaben og kunsten, da et aktivt kulturliv blev betragtet som en forudsætning for det enkelte menneskes trivsel og velbefindende. Kunsten blev set som demokratiske grundlag, og det blev anerkendt, at kunst kunne provokere og stille spørgsmål ved vedtagne sandheder.
1901

Systemskiftet, parlamentarismens indførelse og statsministerposter frem til 2023

Først med Systemskiftet i 1901 måtte kongen acceptere, at Folketinget bestemmer, hvem der skal have regeringsmagten; dette system kaldes parlamentarisme. Systemskiftet brød den politiske fastlåsthed og indførte det parlamentariske princip i Danmark, hvor en regering ikke kan have et flertal imod sig i Folketinget. Siden systemskiftet i 1901 og frem til 2023 har Socialdemokratiet haft statsministerposten i 61 år, Venstre i 37 år, Radikale Venstre i 12 år, og Det Konservative Folkeparti i 10 år.
1903

Indførelse af permanent indkomstskat

I 1903 blev indkomstskatten indført som permanent skat i Danmark. Dette skete med en markant lavere skatteprocent end i moderne tider, og det medførte, at næsten alle indkomster blev skattepligtige uanset deres oprindelse.
1903

Offentlige gymnasier åbner for piger

Fra 1903 kunne piger også tage en studentereksamen ved offentlige gymnasier, en ændring fra tidligere, hvor det kun var muligt på private pigeskoler.
1905

Dannelsen af Det Radikale Venstre

I 1905 blev Det Radikale Venstre dannet af udbrydere fra Venstre, med primært akademikere og husmænd som sympatisører.
1906

Grundlæggelsen af Nordisk Film

I 1906 blev Nordisk Film grundlagt, hvilket førte til en hurtigt voksende dansk filmindustri, kendt i mange lande.

1910s

1910

Beslutning om international kvindedag

På en international, socialistisk kvindekonference i 1910 i 'Folkets Hus' på Jagtvej i København, blev det besluttet at indføre en international kampdag for kvinder.
1910

Oprettelse af Forligsinstitutionen

Siden 1910 har staten haft Forligsinstitutionen, også kendt som 'forligsmanden', til at afværge konflikter på arbejdsmarkedet. Forligsmanden kan indkalde til forhandlinger eller fremsætte mæglingsforslag og udskyde truende konflikter.
1912

Dansk-amerikanere køber del af Rebild Bakker

I 1912 blev en del af Rebild Bakker købt af dansk-amerikanere. Området bruges blandt andet til en årlig dansk-amerikansk fejring af USA's uafhængighedsdag den 4. juli.
1912

Starten af Thule-ekspeditionerne

Knud Rasmussen begyndte sine såkaldte Thule‑ekspeditioner i 1912. Mellem 1912 og 1933 gennemførte han syv ekspeditioner, som kortlagde Grønlands og andre arktiske områders geografi og indsamlede omfattende viden om inuitterne.
1913

Skulptur af Den lille Havfrue

Den berømte skulptur af 'Den lille Havfrue' blev skabt i 1913 og placeres på en sten i Københavns Havn. Den er 125 cm høj og er en af Danmarks mest kendte turistattraktioner.
1914

Gamle trærutsjebane

Den gamle trærutsjebane blev bygget i 1914 og er en af Tivolis mest kendte forlystelser.
1914

Kvinders lavere løn i 1914

I 1914 tjente mænd i industri og håndværk 55 øre pr. arbejdstime, mens kvinder kun tjente 30 øre. Kvindelige lærere fik frem til 1919 kun to tredjedele af mændenes løn.
1914

Udbrud af 1. Verdenskrig

I 1914 brød 1. Verdenskrig ud, hvor de største europæiske magter som Tyskland, Østrig-Ungarn og Osmannerriget blev inddraget på den ene side, og Frankrig, Rusland, Storbritannien, Italien og senere også USA på den anden. Danmark forblev neutralt men blev presset af Tyskland til at lægge miner i danske farvande for at forhindre britiske skibe i Østersøen.
1915

Grundlovsændringen i 1915 giver kvinder valgret i Danmark

Med grundloven af 1915 fik danske kvinder og tjenestefolk valgret til Rigsdagens to kamre – Folketinget og Landstinget – med ikrafttræden i 1918. Dette gjorde Danmark til et af de første lande, som indførte kvinders parlamentariske valgret.
1915

Højres reorganisering

I 1915-16 reorganiserede det gamle godsejerparti Højre sig under navnet Det Konservative Folkeparti, søgte bredere vælgertilslutning og anerkendte nu det parlamentariske princip og lige valgret.
1915

USA tilbyder at købe Dansk Vestindien

I 1915 tilbød USA den danske regering at købe Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan, da man frygtede tysk besættelse af øerne under 1. Verdenskrig.
1917

Bolsjevikkerne tager magten i Rusland

I 1917 tog bolsjevikkerne magten i Rusland, som blev omdannet til Sovjetunionen.
1917

Pontoppidan og Nobelprisen

Henrik Pontoppidan modtog Nobelprisen i litteratur i 1917 for sine romaner, herunder Lykke-Per.
1917

Salg af Dansk Vestindien til USA

Efter en folkeafstemning i Danmark blev de Dansk Vestindiske Øer – Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan (nu kendt som De Amerikanske Jomfruøer) – solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollars. Samtidig anerkendte USA Danmarks suverænitet over Grønland.
1918

Emma Gads Takt og Tone

Emma Gad udgav bogen 'Takt og Tone – Hvordan Vi Omgås' i 1918, en populær guide til god opførsel.
1918

Forbundsloven giver Island selvstyre

I 1918 opnåede Island udstrakt selvstyre gennem Forbundsloven i en personalunion med Danmark. Den danske konge var også konge i Island, mens Danmark varetog Islands udenrigs- og forsvarspolitik.
1918

Udbrud af Den Spanske Syge i 1918

I 1918 blev verden og Danmark ramt af en aggressiv, smitsom og dødbringende influenzavirus kaldet Den Spanske Syge. Sygdommen opstod ikke i Spanien, men navngivningen skyldes, at spanske aviser først rapporterede om den. Selvom Danmark ikke deltog i 1. verdenskrig, var landet ikke i stand til at bekæmpe sygdommen effektivt på grund af manglende viden og vaccinemuligheder. Sundhedsstyrelsen forsøgte at rådgive befolkningen om hygiejne og social distancering, og visse skoler og forlystelser blev lukket, men sygdommen spredte sig i bølger mellem 1918 og 1920. Den ramte primært unge voksne mellem 20 og 40 år. I alt døde omkring 15.000 mennesker i Danmark og op mod 50 millioner på verdensplan.
1919

Merkið designet

Færøernes flag, kendt som 'Merkið', blev udarbejdet i 1919. Det er et flag af nordisk type med et kors og farverne hvidt, blåt og rødt.

1920s

1920

Funktionalismens opståen

Funktionalismen opstod i 1920’erne og spillede en vigtig rolle i at forbedre byernes boligstandard. Dens fokus på praktiske funktioner lever videre i mange aspekter af det danske velfærdssamfund.
1920

Folkeafstemning i Nordslesvig

I februar 1920 stemte befolkningen i Nordslesvig for at genforenes med Danmark, hvilket førte til en ændring af grænsen mellem Danmark og Tyskland.
1920

Genforeningen med Nordslesvig

I 1920 blev de dansksindede områder i den nordlige del af Slesvig genforenet med Danmark efter at have været en del af det tyske kejserrige.
15. juni 1920

Grænsens ændring til Sønderjylland

Den 15. juni 1920 blev grænsen formelt flyttet sydpå fra Kongeåen, og Nordslesvig blev genforenet med Danmark under navnet Sønderjylland.
1920

Påskekrisen i Danmark

Påsken 1920 oplevede Danmark en forfatningskrise, da kong Christian 10. afskedigede regeringen på grund af uenighed om grænsepolitikken. Krisen resulterede i politiske protester og førte til dannelsen af en ny midlertidig regering.
1920

Valgsystemets grundstruktur siden 1920

Siden valgsystemets grundstruktur blev til i 1920, har intet enkelt parti haft flertallet i Folketinget, hvilket har medført en tradition for samarbejde mellem partierne.
1920

Ændring af grundloven i 1920

Grundloven blev ændret i 1920, en del af de historiske ændringer for at holde den opdateret.
1921-1924

Femte Thule‑ekspedition (1921‑1924)

Knud Rasmussen ledte den femte og største Thule‑ekspedition fra 1921 til 1924. På en 18.000 km lang rejse med hundeslæde fra Thule i Grønland gennem det nordlige Canada og Alaska, over Beringstrædet til det østlige Sibirien, undersøgte han adskillige inuitbosættelser og dokumenterede en fælles kultur, sprog og tradition på tværs af hele det arktiske område.
1921

Kvinder får lige adgang til offentlige stillinger

I 1921 fik kvinder lige adgang til de fleste offentlige stillinger, med undtagelse af forsvaret og præstestillinger.
1921

Kvindernes internationale kampdag fastlagdes

Fra 1921 blev 8. marts fastlagt som den årlige dato for markeringen af kvindernes internationale kampdag, som nu fejres i mange lande verden over.
1922

Fascismen vinder frem i Italien

I 1922 vandt fascismen frem i Italien, hvilket afspejler en bevægelse i en ikke-demokratisk retning.
1922

Niels Bohr modtager Nobelprisen i fysik

Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik i 1922 for sin model af atomers opbygning. Hans banebrydende arbejde inden for kvantemekanik – udført i samarbejde med internationale forskere – blev afgørende for den moderne forståelse af atomets struktur.
1924

Thorvald Stauning bliver statsminister

I 1924 blev Thorvald Stauning Danmarks første socialdemokratiske statsminister, i en regering der inkluderede den første kvindelige minister, Nina Bang.
1924

Nina Bang bliver Danmarks første kvindelige minister

I 1924 blev Nina Bang udnævnt til undervisningsminister i Thorvald Staunings socialdemokratiske regering, og blev dermed Danmarks første kvindelige minister. Hun var samtidig en af verdens første kvinder til at besidde en ministerpost i en parlamentarisk regering.
1928

Kirkens del styrtede i havet

I 1928 styrtede noget af Højerup kirke i havet, fordi bølgerne over tid havde reduceret klinten ved Østersøen.
1928

Opdagelse af penicillin i 1928

Inden penicillinen blev opdaget i 1928, havde mange influenzapatienter, der også fik lungebetændelse, ofte dødelige udfald. Den manglende tilgængelighed af penicillin under Den Spanske Syge i 1918-20 førte til højere dødsfald blandt de smittede.
1928

Premiere på La passion de Jeanne d'Arc

Carl Th. Dreyer opnåede berømmelse med filmen La passion de Jeanne d’Arc fra 1928, kendt for sine nærbilleder og langsomme filmtempo.
1929

Børskrakket på Wall Street

Det store børskrak på Wall Street i New York, oktober 1929, førte til en international økonomisk krise, der særlig ramte dansk landbrug og medførte høj arbejdsløshed.

1930s

1930

Økonomisk krise i 1930'erne

I 1930'erne var verden i en dyb økonomisk krise, som også ramte Danmark. Arbejdsløsheden voksede kraftigt, hvilket udløste mange konflikter på arbejdsmarkedet og gav Socialdemokratiet stor opbakning.
1931

Opførelse af Aarhus Universitet

Aarhus Universitet blev opført 1931-1933 med målet om at skabe en akademisk landsby præget af åbenhed og harmoni, og universitetet integrerer mange formål i en helhed.
1933

Kanslergadeforliget og socialreformen

Den 30. januar 1933 indgik regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) og Venstre det såkaldte Kanslergadeforlig, som både indeholdt økonomisk hjælp til landbruget og en omfattende socialreform. Reformen samlede 55 socialpolitiske love i fire folkeforsikringslove, afskaffede de fleste deklasseringsbestemmelser og indførte klare regler for offentlig hjælp, så modtagere ikke længere mistede borgerrettigheder.
1935

Indvielse af Lillebæltsbroen

Den første bro over Lillebælt mellem Jylland og Fyn blev indviet i 1935.
1936

Inge Lehmanns opdagelse af Jordens indre kerne

I 1936 offentliggjorde seismologen Inge Lehmann en banebrydende artikel, hvor hun på baggrund af jordskælvsobservationer – blandt andet fra New Zealand – påviste, at Jorden har en fast indre kerne inde i den flydende yderkerne. Opdagelsen vakte international opmærksomhed og blev senere udnyttet af det amerikanske militær under Den Kolde Krig.
9. november 1938

Krystalnatten i Tyskland

Krystalnatten fandt sted den 9. november 1938, hvor nazisterne smadrede og nedbrændte jødiske butikker, synagoger, boliger og skoler i Tyskland. Denne begivenhed blev symbolsk markedsført i Danmark, som nævnt i en antisemitisk handling i 2019.
1938

Udgivelse af romanen 'Ersinngitsup piumasaa'

Romanen 'Ersinngitsup piumasaa', skrevet af Hans Lynge i 1938, handler om hævn og konflikten mellem traditionel ære og moderne samvittighed. Hans Lynge var en fremtrædende figur i grønlandsk kunst og litteratur og var politisk aktiv som fortaler for grønlandsk selvstændighed.
1939

Barbara udgivet posthumt

Jørgen-Frantz Jacobsens hovedværk 'Barbara' udkom i 1939, året efter hans død. Romanen foregår i 1700-tallet på Færøerne og omhandler Barbara, en yngre kvinde, der har stor tiltrækning på mænd og skaber kontrovers i et lille religiøst samfund.
1939

Hitlers angreb på Polen

Hitlers angreb på Polen i september 1939 medførte, at Storbritannien og Frankrig erklærede Tyskland krig. Dermed var 2. Verdenskrig brudt ud i Europa.

1940s

1940

Børge Mogensens møbelprogram

I 1940'erne udviklede Børge Mogensen et funktionalistisk møbelprogram for FDB, som præger både danske hjem og offentlige bygninger med sit enkle udtryk.
9. april 1940

Danmark besat af Tyskland

Danmark og Norge blev angrebet og besat af det tyske militær den 9. april 1940. Tyskland krævede, at Danmark skulle samarbejde med besættelsesmagten, hvilket Danmark indvilligede i, selvom landet forblev formelt suverænt. Tysklands besættelse af Danmark skyldtes især interesse i Norge og jernmalmtransport fra Nordsverige.
9. april 1940

Danmarks overgivelse april 1940

Danmarks hurtige overgivelse til tyskerne i april 1940 og den efterfølgende samarbejdspolitik med tyskerne medførte relativt lave dødstal og begrænsede ødelæggelser under besættelsen.
1940

Holger Danske modstandsgruppe dannes

Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 blev en vigtig modstandsgruppe navngivet Holger Danske, inspireret af sagnhelten, der ifølge myten vil vågne for at forsvare Danmark.
1940

Storbritannien besætter Færøerne

Da Danmark blev besat af tyskerne i 1940, blev Færøerne besat af Storbritannien for at beskytte transportruterne mellem USA og Europa mod tysk besættelse.
25. april 1940

Merkið anerkendt af Storbritannien

Grundet den tyske besættelse af Danmark i 1940 og den britiske besættelse af Færøerne, krævede Storbritannien, at færøske skibe kunne skelnes fra danske. Derfor blev Merkið godkendt som Færøernes flag den 25. april 1940.
1940

Storbritannien besætter Island

I maj 1940 besatte Storbritannien Island for at forhindre en tysk invasion. Dette skyldtes Islands strategiske beliggenhed i Nordatlanten, hvor øen kunne bruges som base for fly og skibe på vej fra USA til Europa under 2. verdenskrig.
1941

Invasion af Sovjetunionen og angreb på Pearl Harbor

To afgørende begivenheder i 1941 var Tysklands invasion af Sovjetunionen (Operation Barbarossa) den 22. juni og Japans bombning af den amerikanske flåde i Pearl Harbor den 7. december. Disse begivenheder trak Sovjetunionen og USA ind i krigen på allieret side.
1941

USA opretter baser i Grønland

Under 2. Verdenskrig blev Grønland ikke besat af tyskerne. I 1941 indgik Danmarks ambassadør i Washington DC, Henrik Kauffmann, en aftale med USA, som gav amerikanerne lov til at oprette militære baser i Grønland.
1942

Bygning af bunkere i Jylland

Fra 1942 blev der bygget mange bunkere og lagt landminer langs hele Jyllands vestkyst som en del af det tyske forsvarsværk Atlantvolden.
1942

Niels Ebbesen forbudt, trykt i 1942

Kaj Munks drama 'Niels Ebbesen', skrevet i opgør med nazismen, blev forbudt og trykt i 1942. Stykket fortæller om den jyske adelsmand Niels Ebbesen, der i 1340 dræber en tysk greve, og intenderet opfordre danskerne til modstand mod nazismen.
1942

Slaget ved Stalingrad

Slaget ved Stalingrad i 1942-43 var et af de blodigste slag i 2. Verdenskrig, hvor Sovjetunionen besejrede Tyskland og det markerer begyndelsen til Tysklands nederlag i 1945.
1942

Fremvækst af den danske modstandsbevægelse under besættelsen

Under den tyske besættelse af Danmark (1940‑1945) voksede en organiseret modstandsbevægelse gradvist frem. Fra 1942 tiltog modstanden markant, hvilket udløste en krise i forholdet til besættelsesmagten og førte til dannelsen af en ny regering ledet af Erik Scavenius, som ønskede at fortsætte samarbejdspolitikken. Modstandsgrupper stod bag sabotage, illegale blade og hjælp til forfulgte og spillede en central rolle frem til befrielsen i 1945.
29. august 1943

Afbrudt samarbejdspolitik med Nazi-Tyskland

Den 29. august 1943, efter store strejker i danske byer og en krise i det dansk-tyske forhold, indgav regeringen sin afskedsbegæring efter ikke at have indfriet tyske krav. Den danske flåde sænkede hovedparten af sine skibe for ikke at falde i tyske hænder.
1943

Forbundsloven udløber

I 1943 udløb Forbundsloven fra 1918, som gav Island selvstyre. På dette tidspunkt var Danmark besat af Tyskland og havde ikke mulighed for at genforhandle loven, hvilket banede vej for Islands beslutning om fuld selvstændighed året efter.
september 1943

Frihedsrådet oprettet

Frihedsrådet blev oprettet i september 1943 som en illegal komité, hvor lederne fra de forskellige modstandsbevægelser koordinerede modstanden mod den tyske besættelsesmagt.
1943

Premiere på Vredens Dag

Carl Th. Dreyers film Vredens Dag fra 1943 sikrede Dreyer berømmelse og er kendt for sin fremstilling af nærbilleder og klip.
oktober 1943

Redningen af de danske jøder under besættelsen

Under den tyske besættelse af Danmark 1940‑1945 levede der omkring 8.000 jøder i landet. I oktober 1943 forsøgte besættelsesmagten at arrestere dem, men med hjælp fra danske medborgere, modstandsfolk og fiskere blev over 7.000 fragtet i hemmelighed over Øresund til Sverige. Omtrent 500 blev dog deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt, men flertallet overlevede takket være vedvarende dansk pres. Dermed blev næsten hele den danske jødiske befolkning reddet fra Holocaust.
1944

Island løsriver sig fra Danmark

I 1944 ophørte den officielle danske tilknytning til Island, der havde varet siden 1380 – et tilhørsforhold på 564 år. En folkeafstemning blandt islændingene gav næsten enstemmig støtte til fuld selvstændighed, og Republikken Island blev proklameret den 17. juni 1944, som siden er blevet Islands nationaldag.
1944

Johannes V. Jensen og Nobelprisen

I 1944 modtog Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur for sine værker, inklusiv Kongens Fald og Himmerlandshistorier.
1944

Start på batterie Vogelnest

I 1944 begyndte den nazistiske besættelsesmagt at anlægge 'Batterie Vogelnest' (også kaldet Tirpitz) ved Blåvand, som en del af Atlantvolden.
juli 1944

Stor strejke i København

En stor strejke i København i juli 1944 førte til øget kontakt mellem modstandsbevægelse og politikere, hvilket resulterede i samarbejdet mellem Frihedsrådet og de danske politikere om at få Danmark anerkendt som allieret mod Tyskland.
5. maj 1945

Danmarks befrielse

Den 5. maj 1945 markerer Danmarks officielle befrielse, da de tyske styrker i landet overgav sig og britiske tropper rykkede ind. På Bornholm nægtede de tyske garnisoner dog at kapitulere, hvilket førte til sovjetisk bombardement 7.–8. maj. Ved befrielsen stod flere tyske befæstningsanlæg, blandt andet bunkeren Tirpitz ved Blåvand, stadig ufuldendte.
1945

Grundlæggelsen af FN efter 2. Verdenskrig

Kort efter afslutningen af 2. Verdenskrig blev De Forenede Nationer (FN) stiftet i 1945 for at sikre international fred og forhindre en ny verdenskrig. Danmark var med blandt grundlæggerne og har været medlem siden stiftelsen samme år.
1945

Færøerne returneret til Danmark

Efter afslutningen af 2. Verdenskrig i 1945 gav Storbritannien Færøerne tilbage til Danmark, hvilket ledte til en voksende selvstændighedsbevægelse på øerne.
1945

Første opførsel af Niels Ebbesen

Kaj Munks drama 'Niels Ebbesen', som tidligere var forbudt, blev opført første gang i 1945 efter Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. Stykket handler om kampen mod nazismens undertrykkelse.
1945-1950

Henrettelser efter Anden Verdenskrig

De sidste henrettelser i Danmark fandt sted i perioden 1945-50. I alt blev 78 personer idømt dødsstraf for at have hjulpet den tyske besættelsesmagt under krigen. 46 af de 78 dødsdomme blev gennemført.
1945

Krigsflygtninge til Danmark

Omkring slutningen af Tysklands besættelse i 1945 kom knap 240.000 krigsflygtninge fra Tyskland til Danmark.
1945

Øget udbygning af velfærdssamfundet

I perioden 1945-80 oplevede Danmark en betydelig reduktion i uligheden. Dette skyldtes især den hurtige udbygning af velfærdssamfundet, betydelige lønstigninger og lange perioder med lav ledighed.
1946

Premiere på Ditte Menneskebarn

Ditte Menneskebarn fra 1946, instrueret af Astrid Henning-Jensen og Bjarne Henning-Jensen, skildrer en fattig pige i begyndelsen af det 20. århundrede.
1946

Sovjets tilstedeværelse på Bornholm

I besættelsens sidste dage og frem til foråret 1946 forblev sovjetiske styrker på Bornholm, efter at have angrebet øen, da tyskerne nægtede at overgive sig.
1946

Vetoretten bruges første gang

Siden 1946 har vetoretten været brugt 321 gange i FN's Sikkerhedsråd, flest gange af Sovjetunionen/Rusland og USA.
1947

Premiere på Soldaten og Jenny

Filmen Soldaten og Jenny fra 1947 af Johan Jacobsen skildrer forholdet mellem en ung kvinde og en soldat samt konsekvenserne af en ulovlig abort.
1948

Hjemmestyre indført på Færøerne

Efter forhandlinger og en folkeafstemning fik Færøerne hjemmestyre ved lov i 1948, med Lagtinget som en folkevalgt og lovgivende forsamling.
1949

Danmark bliver medlem af NATO

I 1949 opgav Danmark sin traditionelle neutralitetspolitik og tilsluttede sig NATO – en forsvarsalliance med USA, Canada, Tyrkiet og flere vesteuropæiske lande – for at opnå øget beskyttelse under Den Kolde Krig. Trods medlemskabet holdt Danmark en relativt lav militær profil frem til Den Kolde Krigs afslutning omkring 1990.
1949

Danmark medlem af Europarådet

Danmark blev medlem af Europarådet i 1949, da det blev oprettet med ti vesteuropæiske demokratier som medlemmer. Europarådet er en selvstændig organisation i Europa og ikke en EU-institution.

1950s

1950

'De fortabte spillemænd' udgivet

William Heinesens hovedværk 'De fortabte spillemænd' udkom i 1950. Bogen handler om en gruppe spillemænd, der lever et liv med musik, alkohol og kvinder, hvilket skaber konflikt med den lokale, religiøse befolkning.
1950

Anden industrialiseringsbølge i Danmark

Den anden store bølge af industrialisering i Danmark fandt sted fra slutningen af 1950’erne til omkring 1970. Under denne periode faldt andelen af beskæftigede inden for industrien, mens servicesektoren voksede.
1950

Bygningen af Thule Air Base

I begyndelsen af 1950’erne byggede amerikanerne en base i Qaanaaq (Thule) i Nordgrønland, hvilket førte til flytningen af flere grønlandske familier. Basen var central for luftforsvaret af USA og NATO.
1950

Filmatisering af De røde heste

I 1950 blev Morten Korchs roman De røde heste filmatiseret af Alice O’Fredericks og Jon Iversen, hvilket blev Danmarks mest sete film.
1950

Jørn Utzons operahus i Sydney

I slutningen af 1950'erne tegnede Jørn Utzon det ikoniske operahus i Sydney, Australien, udformet som store opretstående skaller, der banede vejen for en eksperimenterende og legende byggestil.
1950

Medlemstal for politiske partier i 1950

Omkring 1950 var cirka 650.000 personer medlem af et politisk parti i Danmark. Dette svarede til næsten hver fjerde person med valgret til Folketingsvalg. Siden da er medlemstallet faldet betydeligt.
1950

Menneskerettighedskonventionen vedtaget

I 1950 vedtog Europarådet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som har til formål at sikre, at medlemslandene overholder grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed.
1951

Aftale om USA's militære aktiviteter

I 1951 underskrev Danmark og USA en aftale om USA’s militære aktiviteter i Grønland. Samme år begyndte amerikanerne at anlægge en stor luftbase ved Qaanaaq (Thule). På basen byggede USA også en radarstation, der kunne overvåge luftrummet over Grønland.
1952

Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev oprettet i 1952 af seks europæiske lande med formålet at understøtte fred og samarbejde samt at genrejse Europa økonomisk og socialt efter krigens ødelæggelser.
1953

Grundlovsændring i Danmark

Ved folkeafstemningen 5. juni 1953 blev den nuværende danske grundlov vedtaget. Ændringen afskaffede Landstinget og indførte et etkammersystem, ændrede tronfølgen så tronen kan arves af en kvinde, og indførte nye regler for folkeafstemninger. Siden 1953 er der gennemført 16 folkeafstemninger – over halvdelen om Danmarks forhold til EU.
1953

Grønland under grundloven som del af Danmark

Indtil 1953 var Grønland en koloni under Danmark. Ved grundlovsændringen i 1953 kom Grønland under grundloven på lige fod med Danmark og Færøerne.
1953

Parlamentarismen indføjes i grundloven

I 1953 blev parlamentarismen indføjet i selve grundlovsteksten, hvilket betyder, at en regering ikke kan dannes eller blive ved magten, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig.
1953

Victor Borges succes i USA

Fra 1953 til 1956 optrådte den dansk-amerikanske Victor Borge med sit onemanshow 'Comedy in the Music' på Broadway, New York. Showet blev en forløber for nutidens standup-komedie og blev opført over 800 gange.
1953-1972

Øget ferieperiode i Danmark

Ferieperioden blev udvidet fra to til fire uger mellem 1953 og 1972 i Danmark.
1955

København-Bonn erklæringerne

I 1955 blev mindretals rettigheder på begge sider af grænsen sikret ved København-Bonn-erklæringerne, hvilket bidrog til en fredelig udvikling i grænselandet.
1955

Premiere på Ordet

Carl Th. Dreyers film Ordet fra 1955, inspireret af et drama af Kaj Munk, indeholder en gribende scene om et mirakuløst livsopvækkelse.
1955

Stiftelse af Warszawa-pagten

I 1955 blev Warszawa-pagten oprettet som en forsvarsalliance ledet af Sovjetunionen, med stor indflydelse på Østeuropas lande under Den Kolde Krig.
1956

Indførelse af folkepensionen i Danmark

I 1956 blev folkepensionen indført som et led i udbygningen af det danske sociale sikkerhedsnet. Reformen gav alle ældre borgere ret til pension uanset indkomst og markerede et vigtigt skridt i udviklingen af velfærdsstaten.
1956

Ungarns opstand mod kommunisme

I 1956 var der en folkelig opstand mod det kommunistiske styre i Ungarn, som havde afgørende betydning for splittelsen af DKP i Danmark. Dette førte til dannelsen af SF i 1959.
1956

Ungarske flygtninge til Danmark

Ungarske flygtninge kom til Danmark som følge af opstanden i Ungarn i 1956.
1957-1973

Begyndelsen på økonomisk højkonjunktur i Danmark

Fra 1957 til 1973 oplevede Danmark en økonomisk højkonjunktur. Der var fuld beskæftigelse, og de fleste indkomster voksede støt i denne periode, som ofte omtales som 'De glade 60'ere'.
1958

Det Europæiske Fællesskab oprettes

I 1958 indledte Frankrig, Italien, Tyskland og Benelux-landene et økonomisk samarbejde, som udviklede sig til Det Europæiske Fællesskab (EF), med det formål at styrke handlen mellem medlemslandene og sikre freden via et stærkt samarbejde.
1958-1974

Reduktion af arbejdsugen i Danmark

Arbejdsugen blev løbende kortere, fra 48 timer til 40 timer mellem 1958 og 1974.
1958

Udvidelse til Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

I 1958 blev Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab udvidet med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab, der senere blev til De Europæiske Fællesskaber (EF).
1959

Dannelsen af Socialistisk Folkeparti: SF

I 1956 var der en folkelig opstand mod det kommunistiske styre i Ungarn, som havde afgørende betydning for splittelsen af DKP i Danmark. Dette førte til dannelsen af SF i 1959.

1960s

1960

Danske aviser frigør sig fra partipolitik

I løbet af 1960'erne ændrede de danske aviser karakter og frigjorde sig fra de politiske partier, selvom de fleste stadig havde politiske holdninger. Aviserne, der tidligere fungerede som talerør for partierne, begyndte nu at have egne kommentarer til politiske begivenheder.
1960

Forandringer i danske familier

Siden 1960'erne har familier i Danmark været påvirket af nye kulturelle strømninger og samlivsformer, herunder fremkomsten af forskellige familietyper ud over det traditionelle ægteskab mellem mand og kvinde.
1960

Øget eksport fra industrien i Danmark

Fra begyndelsen af 1960'erne eksporterede Danmark flere varer fra industrien end fra landbruget.
1963

Danmark vinder Eurovision for første gang

Danmark vandt Eurovision Song Contest for første gang i 1963 med sangen 'Dansevise', fremført af Grethe Ingmann og Jørgen Ingmann.
1964

Folketinget vedtager daginstitutionspladser

I 1964 vedtog Folketinget, at kommunerne skulle oprette det nødvendige antal daginstitutionspladser, så alle familier kunne få deres børn i vuggestue og børnehave.
1964

Udvidelse af folkepensionslovene

I 1964 blev folkepensionslovene yderligere udvidet, så folkepension blev tilgængelig for alle ældre borgere.
1966

Lovligt salg af p-piller i Danmark

Fra 1966 kunne p-piller sælges lovligt i Danmark. Kvinder fik dermed adgang til et nemt præventionsmiddel, så de selv kunne styre, om de ønskede at blive gravide og få børn. P-pillen fik derfor afgørende betydning for kvinders seksuelle frigørelse.
1966

Premiere på Sult

Henning Carlsens film Sult fra 1966, baseret på Knut Hamsuns roman, handler om en desperat ung forfatter i det tidligere Kristiania.
1967-1968

Danmark i Sikkerhedsrådet 1967-68

Danmark har været medlem af FN's Sikkerhedsråd i perioden 1967-68.
1967

Forbud mod lærerat slå i folkeskolen

I 1967 blev det helt forbudt for lærerne at slå eleverne i den danske folkeskole. Denne ændring markerede et skift til en pædagogik baseret på øget dialog og samarbejde mellem børn og voksne.
1967

Tove Ditlevsens erindringer

Tove Ditlevsen udgav sin erindringsserie 'Barndom, Ungdom og Gift' fra 1967 til 1971, som har skabt stor interesse i udlandet.
1968-1971

Hilmar Baunsgaard bliver statsminister

Hilmar Baunsgaard fra Det Radikale Venstre blev statsminister fra 1968 til 1971, mens hans parti var det mindste i regeringen, der også bestod af Venstre og Det Konservative Folkeparti.
1968

Premiere på Farvel Thomas

I 1968 blev Leif Panduros tv-spil 'Farvel Thomas' vist. Stykket handler om en mand, der efter en skilsmisse, havner i en dyb krise og ensomhed. Det blev populært midt i en periode med stigende velstand i Danmark.
1968

Start af Olsenbanden-serien

Erik Balling startede filmserien Olsenbanden i 1968, som blev en populær komedie om en dansk forbryderbande med store, men ofte mislykkede planer.
1968

Studenteroprør mod professorvælde

I 1968 og årene efter gjorde mange studerende og yngre undervisere oprør mod det såkaldte professorvælde på universiteterne. De krævede mere indflydelse, nye ledelses- og undervisningsformer og et andet indhold i studierne, og det lykkedes dem at få mange af deres krav igennem.
1968

Tjekkoslovakiske flygtninge til Danmark

Flygtninge fra Tjekkoslovakiet kom under den sovjetiske invasion i 1968 til Danmark.

1970s

1970

Andel af gifte 30-årige kvinder i 1970

I 1970 var 88 procent af alle 30-årige kvinder i Danmark gift. Denne andel er siden faldet markant.
1970

Åbning af anden Lillebæltsbro

Endnu en Lillebæltsbro blev åbnet i 1970, der forbinder Jylland og Fyn.
1971

Danida bliver ansvarlig for udviklingspolitik

Siden 1971 har Danida været ansvarlig for Danmarks udviklingspolitik. Danida fungerer som en selvstændig afdeling under Udenrigsministeriet.
1971

Oprettelse af fristaden Christiania

Fristaden Christiania i København blev oprettet i 1971, da unge besatte en forladt militærkaserne, Bådsmandsstrædes Kaserne. Herefter bosatte op mod 1.000 personer sig på Christiania og forsøgte at udleve mange af tidens nye ideer. Fristaden Christiania eksisterer stadig.
1971

Premiere på Dødens triumf

I 1971 opførtes balletten 'Dødens triumf' skabt af Flemming Flindt og rockbandet Savage Rose. Balletten blev kendt for sin skarpe kritik af samfundet og forargede med scener hvor dansere optrådte nøgne.
1972

Danmark siger ja til EF-medlemskab

Ved folkeafstemningen i oktober 1972 sagde 63,3 % af de danske vælgere ja til medlemskab af Det Europæiske Fællesskab (EF). Danmark trådte formelt ind i EF den 1. januar 1973. Tilhængerne fremhævede økonomiske gevinster og adgang til EF’s landbrugsstøtte, mens modstanderne frygtede tab af national selvbestemmelse. Siden da er der afholdt ni folkeafstemninger om EU-relaterede spørgsmål, hvoraf seks er blevet vundet af ja-siden og tre af nej-siden.
14. januar 1972

Dronning Margrethe 2. overtager tronen

Dronning Margrethe 2. overtog tronen den 14. januar 1972 efter sin far Frederik 9.'s død.
22. januar 1972

Jens Otto Krag underskriver Romtraktaten

Statsminister Jens Otto Krag underskriver Romtraktaten i Bruxelles 22. januar 1972, hvilket markerede Danmarks medlemskab i Det Europæiske Fællesskab.
1. januar 1973

Danmark bliver medlem af Det Europæiske Fællesskab (1973)

Den 1. januar 1973 blev Danmark medlem af Det Europæiske Fællesskab (EF) sammen med Irland og Storbritannien. EF var forløberen for det nuværende EU. Storbritannien forlod senere samarbejdet i 2020 (Brexit), mens Danmark og Irland fortsat er medlemmer.
1973

Fri adgang til abort vedtaget

I 1973 vedtog Folketinget, at danske kvinder selv skulle kunne vælge, om de ville afbryde en graviditet indtil 12. graviditetsuge. Modstanden mod den fri abort førte til dannelse af Kristeligt Folkeparti, nu kaldet Kristendemokraterne.
1973

Færøerne udenfor EF (EU)

Da Danmark blev medlem af EF (EU) i 1973, valgte Færøerne at stå udenfor, hvilket gav mulighed for at indgå egne handelsaftaler uden om EU.
1973

Overgang til offentligt sygesikringssystem

I 1973 blev de tidligere sygekasser afløst af et helt igennem offentligt sundhedssystem, kendt som Den offentlige sygesikring, hvilket betød, at sundhedspleje blev fuldstændigt statsligt finansieret for alle borgere i Danmark.
1973

Stop for indvandring i Danmark

Der blev indført stop for indvandring i Danmark i 1973, men gæstearbejdere og deres familier kunne stadig bosætte sig permanent.
4. december 1973

Jordskredsvalget og partimangfoldighed i Folketinget

Ved det såkaldte Jordskredsvalg den 4. december 1973 skete et markant vælgerskred: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF mistede mange stemmer, mens fem nye partier – heriblandt Fremskridtspartiet – kom i Folketinget. Valget ændrede den danske partistruktur grundlæggende, og siden da har der ved hvert valg typisk siddet mellem syv og tolv partier i Folketinget. Dette afspejler et valgsystem, som giver selv mindre partier gode muligheder for repræsentation, så længe de opnår mindst omkring to procent af de gyldige stemmer.
1974

Økonomisk krise i Danmark

I 1974 blev Danmark ligesom mange andre vestlige lande ramt af en økonomisk krise. Den blev udløst af, at priserne på olie steg voldsomt i 1973. Prisforhøjelsen skyldtes de arabiske landes forsøg på at presse de vestlige lande, som støttede Israel i Yom Kippur-krigen, gennem signifikante prisstigninger på olie.
1976

Lov om lige løn vedtages i Danmark (1976)

I 1976 vedtog Folketinget en lov om lige løn for samme arbejde, som implementerede et EF-direktiv (i dag EU) og imødekom krav fra kvindebevægelsen om ligestilling. Loven fastslog, at mænd og kvinder skal have samme løn for lige arbejde.
1978

Grønland og Danmark enige om hjemmestyre

Grønland og Danmark blev i 1978 enige om at etablere hjemmestyre for Grønland.
1978-1979

SV-regeringen dannes

I 1978-79 bestod den danske regering af Socialdemokratiet og Venstre, og blev kaldt SV-regeringen.
1978-1982

Tv-serien Matador første visning

Tv-serien Matador blev vist første gang fra 1978 til 1982. Den beskriver livet i 1930'erne og 1940'ernes Danmark i den fiktive by Korsbæk.
1978

Valgretsalder nedsat til 18 år

Siden grundloven i 1915 er valgretsalderen til Folketinget gradvist blevet nedsat frem til den gældende valgretsalder på 18 år, som blev vedtaget i 1978.
1979-1980

Anden oliepris-stigning

Problemerne i Danmark blev forværret og forlænget, da endnu en voldsom prisstigning på olie indtraf i 1979-80. Denne stigning var et resultat af uroligheder i Iran i forbindelse med den islamiske revolution og den efterfølgende krig mellem Iran og Irak.
1979

Grønland fik hjemmestyre ved lov

Efter en folkeafstemning fik Grønland ved lov hjemmestyre i 1979, som indebar, at Grønland overtog ansvaret for en række områder som socialpolitik, skatter og undervisning.

1980s

1980

Medierne bliver 'samfundets vagthund'

Siden 1980'erne har danske aviser tydeligere påtaget sig opgaven som 'samfundets vagthund' ved at holde øje med alle former for magthavere. Det betyder, at mediehistorier kritiske over for magten ofte opfattes som gode nyhedshistorier.
1980

Stigende ulighed efter 1980’erne

Selvom uligheden er blevet større siden 1980’erne, opretholdt Danmark i 2021 en forholdsvis stor grad af økonomisk lighed i forhold til andre lande. Skiftende regeringer har siden 1980'erne forsøgt at få befolkningen til at arbejde mere ved at reducere marginalskatten.
1981

Grækenland blev EF-medlem

I 1981 blev Grækenland medlem af Det Europæiske Fællesskab.
1982

Gymnasial uddannelse stiger til 36%

I 1982 tog 36 procent af en årgang en gymnasial uddannelse i Danmark.
1982-1987

Moderne glasmosaikker i Ribe Domkirke

Carl-Henning Pedersen skabte moderne glasmosaikker og kalkmalerier til Ribe Domkirke mellem 1982 og 1987.
1982

Poul Schlüter fra Det Konservative Folkeparti blev statsminister

I 1982 overgav Socialdemokratiet regeringsmagten til den borgerlige fløj uden folketingsvalg på grund af økonomiske udfordringer. Poul Schlüter fra Det Konservative Folkeparti blev statsminister. Denne ændring markerede starten på en periode, hvor borgerlige partier hyppigere havde regeringsmagten.
1982

Støtte til danske børnefilm

I 1982 gav Folketinget økonomisk støtte til danske børnefilm og anerkendte genrens kunstneriske betydning.
1984

Premiere på Busters Verden

Bille Augusts film Busters Verden fra 1984 omhandler Buster, der bruger sin fantasi og tryllekunster til at klare sig igennem vanskeligheder.
1985-1986

Danmark i Sikkerhedsrådet 1985-86

Danmark har været medlem af FN's Sikkerhedsråd i perioden 1985-86.
1985

Erfalasorput - Grønlands flag blev hejst

Det grønlandske flag blev hejst første gang den 21. juni 1985. På grønlandsk kaldes det ’Erfalasorput’, som betyder ’vort flag’. Flagets farver er rød og hvid som i Dannebrog, og cirklen symboliserer den opadgående sol i det hvide grønlandske landskab.
1985

Folketinget beslutter energiplan uden atomkraft

I 1985 besluttede Folketinget at planlægge Danmarks fremtidige energiforsyning uden atomkraft, påvirket af folkelig modstand mod atomkraft og den alvorlige ulykke på Tjernobyl-atomkraftværket i 1986.
1985

Grønland meldte sig ud af EF

Grønland blev som en del af kongeriget Danmark medlem af EF (nu EU) i 1973, men blev efter en folkeafstemning i Grønland meldt ud igen i 1985.
1986

DR's monopol ophæves

I 1986 ophævede Schlüter-regeringen DR's monopol på at sende dansk tv. Folketinget vedtog etableringen af TV2, som sendte første gang i 1988. Dette førte til en betydelig stigning i antallet af radio- og tv-kanaler i Danmark og større mediemangfoldighed.
1986

Ny folkeafstemning om EF-pakken

I 1986 var der en folkeafstemning i Danmark om Den Europæiske Fællesakt, kendt som EF-pakken. Den sigtede mod at gennemføre et indre marked i EF. Et flertal af danskerne (56,2 procent) stemte ja.
1986

Skatteøen musical blev populær

I 1986 blev musicalen 'Skatteøen', komponeret af musikeren Sebastian, en af de største hits inden for den voksende musical-genre i Danmark.
1986

Spanien og Portugal indtrådte EF

I 1986 indtrådte Spanien og Portugal i Det Europæiske Fællesskab.
1986

Tjernobyl-ulykken påvirker modvilje mod atomkraft

En alvorlig ulykke på atomkraftværket Tjernobyl i Sovjetunionen (nu Ukraine) i 1986 forstærkede den danske modvilje mod atomkraft.
1987

Premiere på Pelle Erobreren

Bille Augusts film Pelle Erobreren fra 1987 vandt både en Oscar og De Gyldne Palmer og er baseret på Martin Andersen Nexøs roman.
1988

Gabriel Axel vinder Oscar

Gabriel Axel blev den første danske instruktør til at vinde en Oscar i 1988 for Babettes Gæstebud, baseret på Karen Blixens fortælling.
1989

Berlinmurens fald

Berlinmuren faldt i november 1989. Dette markerede enden på Den Kolde Krig sammen med Sovjetunionens opløsning i 1991.
1989

Disneys 'Den lille havfrue'

H.C. Andersens eventyr inspirerede Disneys tegnefilm 'Den lille havfrue', som blev udgivet i 1989.
1989

Registreret partnerskab for homoseksuelle

I 1989 blev Danmark det første land i verden, der tillod to personer af samme køn at indgå et registreret partnerskab med stort set de samme retsvirkninger som et ægteskab.

1990erne

1990

6.000 afslutter kandidatuddannelse

Omkring 6.000 studerende gennemførte en kandidatuddannelse i Danmark i 1990.
1990

Danmark ind i globaliseringens æra

Siden 1990 har Danmark været præget af globalisering, faldet af Berlinmuren og Jerntæppet, samt nye konflikter og kampen mod terrorisme.
1990

Danmarks CO2-udledning reduceret siden 1990

Danmarks udledning af drivhusgasser er siden 1990 faldet med cirka 47 procent, som en del af bestræbelserne på at reducere udslippet.
1990

Danmarks forsvarsbudget falder

I perioden 1990-2015 faldt Danmarks forsvarsbudget fra 2,0 til 1,05 procent af BNP, hvilket er under NATO's målsætning om to procent.
1990-1991

Iraks invasion af Kuwait og Danmarks bidrag (1990-1991)

Irak invaderede Kuwait den 2. august 1990. På baggrund af FN-resolutioner ledte USA en international koalition, der skulle befri Kuwait og håndhæve en maritim handelsblokade mod Irak. Danmark bidrog med fregatten HDMS *Olfert Fischer*, som patruljerede i Den Persiske Golf for at håndhæve blokaden. Skibet deltog ikke i egentlige kamphandlinger, men var en del af koalitionens styrke frem til befrielsen af Kuwait i februar 1991.
1990

Nørgaard gobeliner indviet

I 1990 blev Bjørn Nørgaard's 17 gobeliner, der dekorerer riddersalen på Christiansborg, indviet. De beskriver danmarkshistorien fra vikingetiden til 2000, og blev skabt som gave til Dronningens 50-års fødselsdag.
1991

Inger Christensens 'Sommerfugledalen'

Inger Christensens digt 'Sommerfugledalen' fra 1991 betragtes som et af nyere dansk litteraturs store værker.
1991-1992

Jugoslaviens opløsning

Jugoslavien blev opløst i 1991-92, hvilket førte til oprettelsen af flere selvstændige stater, der hurtigt kom i konflikt.
1991

Jugoslaviske flygtninge under borgerkrigen

Flygtninge kom til Danmark fra borgerkrigen i Jugoslavien, der varede fra 1991 til 1995.
1991

Sovjetunionens opløsning

Sovjetunionens opløsning i 1991 betød enden på Den Kolde Krig og førte til store forandringer i Europa.
1991

Verdens første havvindmøllepark

I 1991 opstillede Danmark verdens første havvindmøllepark, Vindeby, ud for Lolland, markerende en vigtig milepæl i udviklingen af vedvarende energi.
1992

Nej til Maastricht-traktaten

Den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten ved folkeafstemningen. Som følge heraf blev Edinburgh-aftalen indgået, som gav Danmark særlige forbehold i EU-samarbejdet – herunder om den økonomiske og monetære union, fælles forsvar, retlige og indre anliggender samt unionsborgerskab.
1992

Indarbejdelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov

I 1992 blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention formelt integreret i dansk lovgivning på linje med andre love under grundloven. Konventionen supplerer og udbygger grundlovens friheds- og menneskerettigheder, og danske domstole kan vurdere myndighedernes overholdelse af dens bestemmelser. Samtidig fik enkeltpersoner ret til at indbringe sager mod Danmark for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol under visse betingelser.
1993

EU's indre marked trådte i kraft

I 1993 trådte EU's indre marked i kraft, hvilket gjorde, at varer, tjenesteydelser, personer og kapital kunne bevæge sig mere frit mellem medlemslandene. Samme år skiftede EF navn til EU, hvilket afspejlede samarbejdets udvidelse til politiske områder.
1993

Ja til Edinburgh-aftalen

I 1993 stemte et flertal af befolkningen ja til Edinburgh-aftalen, som gav Danmark fire forbehold overfor EU.
1993-1994

Regering med Socialdemokratiet og tre mindre partier

I 1993-94 bestod regeringen af Socialdemokratiet og tre mindre partier.
1993

Socialdemokratiet genvinder magten

I 1993 kom Socialdemokratiet igen til magten med Poul Nyrup Rasmussen som ny statsminister. Denne periode indledte en økonomisk opgang efter de økonomiske problemer i 1970'erne og 1980'erne.
1993

Vedtagelse af Maastricht-traktaten med forbehold

Efter en ny folkeafstemning i 1993 stemte et flertal af danskerne ja til Maastricht-traktaten, men med fire EU-forbehold: unionsborgerskabet, den fælles valuta (euroen), forsvarsområdet og en fælles rets- og udlændingepolitik.
1994

Danmark dømt for journalistisk ytringsfrihed

I 1994 blev Danmark dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag om ytringsfrihed, hvor en journalist blev straffet for at formidle racistiske ytringer i et tv-indslag. Domstolen fandt, at den danske dom var i strid med journalistens ret til ytringsfrihed.
1994

Danske soldater i Bosnien

I forbindelse med borgerkrigen i Jugoslavien i begyndelsen af 1990’erne blev danske soldater sendt ud som en del af FN’s styrker. Her blev de involveret i direkte kamphandlinger med serbiske styrker i Bosnien i 1994.
1994

Enhedslistens indtræden i Folketinget

Enhedslisten blev valgt ind i Folketinget for første gang i 1994, delvist grundet modstand mod EU i dele af befolkningen.
1995

Dogme 95 manifestet

Dogme 95 manifestet blev skrevet i 1995 af instruktørerne Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Søren Kragh-Jacobsen og Kristian Levring. Det fokuserede på enkle film med gode historier frem for tekniske effekter.
1995

Tamilsagen mod Justitsministeren

I Tamilsagen i 1995 blev en tidligere justitsminister idømt fire måneders betinget fængsel for at have forhindret tamilske flygtninge fra Sri Lanka i at få familiesammenføring.
1995

Østrig, Finland og Sverige blev EU-medlemmer

Østrig, Finland og Sverige indtrådte som medlemmer i Den Europæiske Union i 1995.
1996

Oprettelse af Arktisk Råd

Arktisk Råd blev oprettet i 1996 for at styrke samarbejdet om bæredygtig udvikling i de arktiske områder inden for miljø, klima, sundhed og søfart. Rådet inkluderer lande med arktiske territorier som USA, Canada og Rusland samt de fem nordiske lande. Grønland og Færøerne spiller en stærk selvstændig rolle i rådet.
1997

Indvielse af Storebæltsforbindelsen

Storebæltsforbindelsen mellem Fyn og Sjælland blev indviet for jernbanetrafik i 1997.
1997

Jens Christian Skou modtager Nobelprisen i kemi

Den danske læge Jens Christian Skou modtog Nobelprisen i kemi i 1997 for sin opdagelse af natrium-kaliumpumpen, som regulerer transporten af natrium og kalium i celler. Fejl i denne pumpe kan føre til hjerte- og nervesygdomme.
1998

Dansk Folkeparti ind i Folketinget

Dansk Folkeparti blev valgt ind i Folketinget for første gang i 1998 med Pia Kjærsgaard som partistifter og formand. Partiet satte fokus på udlændingepolitikken som et vigtigt tema ved folketingsvalg.
1998

Premiere på Festen

Thomas Vinterbergs film Festen fra 1998 vandt Prix du Jury på Cannes Film Festival. Filmen var en del af Dogme 95 og skildrer et afslørende familiedrama.
1998

Storebæltsforbindelse åben for biler

Storebæltsforbindelsen mellem Fyn og Sjælland blev i 1998 åbnet for biltrafik.
1998

Storkonflikt på arbejdsmarkedet

I 1998 var der en storkonflikt på det private arbejdsmarked i Danmark, som blandt andet resulterede i, at busser ikke kørte og butikker ikke fik leveret varer. Regeringen og Folketinget greb ind med lovgivning baseret på et mæglingsforslag for at afslutte konflikten.
1999

Amsterdam-traktaten trådte i kraft

Med Amsterdam-traktatens ikrafttræden i 1999 blev Danmarks forbehold over for unionsborgerskabet irrelevant, da det kom til at gælde for alle medlemslande.
1999

Den Sorte Diamant åbner

Den Sorte Diamant, en udvidelse af Det Kongelige Bibliotek i København, blev færdiggjort i 1999. Bygningen er tegnet af Schmidt Hammer Lassen og har en stor loftudsmykning af Per Kirkeby.
1999

Konflikt i Kosovo

I 1999 blev Kosovo, en tidligere jugoslavisk provins, ramt af konflikt, og danske jagerfly deltog i NATO’s aktioner.
1999

Lene Vestergaard Hau nedsætter lysets hastighed

I 1999 blev Lene Vestergaard Hau, professor ved Harvard University, internationalt kendt for sin demonstration af, hvordan man kan nedsætte lysets udbredelseshastighed i en ultrakold gas.
1999

NATO’s intervention i Kosovo

Også i Kosovo, som dengang var en provins i Serbien, var der borgerkrig i slutningen af 1990’erne. Her blev det albanske befolkningsflertal udsat for overgreb fra den serbiske regering. Efter lange forhandlinger uden resultat greb NATO militært ind i 1999. Her deltog danske kampfly i NATO’s aktioner.
1999

Østeuropæiske lande optages i NATO

Siden 1999 er de fleste af Ruslands nabolande i Central- og Østeuropa, der var allierede med Sovjetunionen under Den Kolde Krig, blevet medlemmer af NATO, inklusiv Estland, Letland og Litauen fra det tidligere Sovjetunionen.

1700erne

1700

Bygning af Amalienborgs palæer

1700

Den Florissante Periode blomstrer

1700

Indførelse af gregoriansk kalender

1700

Ludvig Holberg opfordres til komedieskrivning

1700

Oplysningstiden i Europa

1700

Oprettelse af flere skoler i 1700-tallet

1721

Missionærer til Grønland

1721

Slut på svenskekrigene

1723

Premiere på Erasmus Montanus

1725-1728

Vitus Bering leder russisk ekspedition

1728

Grundlæggelsen af kolonien Godthåb

1733

Indførelse af stavnsbåndet

1734

Guldfund af guldhornene i 1734

1743

Hammershus forladt

1746

Frederik 5. regeringsperiode start

1760

Københavns arkitekturpræg begynder

1771

Rytterstatuen af Frederik 5.

1788

Ophævelse af stavnsbåndet

1792

Napoleonskrigene starter

1794

Christiansborg brænder og Amalienborg købes

1795

Lukning af Skagens kirke

1800erne

1800

Fremvækst af arbejderklasse

1800

Friskoler i Danmark fra 1800-tallet

1800

Guldalderens begyndelse

1800

Interesseorganisationernes oprindelse i Danmark

1800

Populær brug af Dannebrog

1801

Slaget på Reden

1803

Forbud mod slavehandel

1805

Aladdin af Adam Oehlenschläger

1805

H.C. Andersens fødsel

1807

Københavns Bombardement

1809

Svensk styre af Finland ophører

1810erne

1811

Opførelse af Vor Frue Kirke

1814

Jødiske Frihedsbrev

1814

Norge adskilles fra Danmark

1814

Skoleloven i 1814 etableres

1816

Færøerne bliver et dansk amt

1819

Oehlenschläger skriver nationalsang

1820erne